Grundigt forarbejde er afgørende for vores succes. Før en opgave igangsættes, gennemgår konsulenten sammen med klienten virksomhedens behov, det konkrete stillingsindhold og den ideelle kandidats erfaringsmæssige baggrund, uddannelse og ikke mindst kernekompetencer.
For at kunne målrette vores søgning er det også afgørende, at vi har et dybdegående kendskab til virksomheden. Derfor er konsulenten interesseret i at få mest muligt at vide om eksempelvis organisationsstruktur, kultur og virksomhedsværdier.
Med afsæt i dialogen mellem klient og konsulent udarbejder vi en profil, som beskriver virksomhedens situation og stillingens ansvarsområde og arbejdsopgaver. Profilen tegner også et præcist billede af den idelle kandidat til rollen. Det er vigtigt, at vi og vores klient er enige om både indhold og ordlyd i den endelige profil; den fungerer som vores rettesnor i søgningen og vil blive udleveret til de kandidater, vi inviterer til personlige samtaler.
Parallelt med profilanalysen og -udarbejdelsen skræddersyr konsulenten selve søgeprocessen og fastlægger en tidsplan for forløbet. Vi ved, at tid er en faktor for vores klienter; derfor har vi effektiviseret vores processer og lægger vægt på skarp processtyring - uden af den grund at kompromittere kvaliteten.
Links
|
Kontakt Pointer A/S
|
Pointer A/SNyhavn 63B, 1051 København K,
|